Poul Ørum (1919–1991) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør, hvis forfatterskab og virke bar præg af en stærk humanistisk og psykologisk indsigt. Han blev født den 10. august 1919 og voksede op i en tid præget af sociale og politiske omvæltninger, hvilket i høj grad kom til at præge hans senere forfatterskab. Ørum var en skarp iagttager af det moderne menneskes vilkår og skrev med stor empati for de svage og udstødte i samfundet.
Han debuterede som forfatter i 1949 med romanen Farlig ungdom, som satte fokus på ungdommens rodløshed og søgen efter mening i en verden i forandring. Gennem sit forfatterskab skrev Ørum en række romaner, noveller og essays, hvor han især interesserede sig for menneskets psykiske og sociale konflikter. Blandt hans mest markante værker er Fængslende feriedage (1962), som med stor psykologisk dybde skildrer en mands sammenbrud og forsøg på selvforståelse under en ellers tilforladelig sommerferie. Romanen blev vel modtaget og regnes i dag som et hovedværk i hans forfatterskab.
Ørum skrev ofte om temaer som fremmedgørelse, skyld, ansvar og de ofte usynlige strukturer, der former menneskets liv. Han havde en særlig evne til at trække det dramatiske ud af det tilsyneladende trivielle og brugte ofte hverdagslige situationer som ramme for komplekse psykologiske og eksistentielle opgør.
Ved siden af sit forfattervirke arbejdede Ørum som journalist, blandt andet for dagbladet Information, hvor han bidrog med både debatindlæg og samfundsanalyser. Hans journalistiske stil var præget af samme menneskelige engagement som hans litteratur – han havde et skarpt blik for uretfærdighed og en stemme, der talte for dem, der ikke selv kunne råbe højt.
Poul Ørum var ikke en del af de store litterære bevægelser i sin samtid, men han gik sine egne veje. Hans stil var ofte enkel og præcis, men altid med en understrøm af dyb refleksion og følsomhed. Han blev aldrig en bestsellerforfatter i traditionel forstand, men opnåede stor anerkendelse blandt kritikere og en trofast læserskare, som satte pris på hans dybde og menneskekundskab.
Han døde i 1991, men hans værker læses stadig i dag som stærke vidnesbyrd om det moderne menneskes kamp med sig selv og sin omverden.