Kaj Munk (1898–1944) var en dansk præst, dramatiker og modstandsmand, kendt for sit modige engagement mod nazismen og sin betydelige indflydelse på dansk kultur og åndsliv i mellemkrigstiden og under besættelsen.
Tidlige liv og baggrund
Kaj Munk blev født som Kaj Harald Leininger Petersen i Maribo den 13. januar 1898. Han blev tidligt forældreløs og voksede op hos plejeforældre på Lolland, hvor han senere tog deres efternavn, Munk. Han blev cand.theol. i 1924 og blev samme år sognepræst i Vedersø i Vestjylland, en stilling han beholdt resten af sit liv.
Forfatterskab
Munk var en af 1930’ernes mest markante danske dramatikere. Han genoplivede det romantiske drama og skrev værker præget af stærke følelser, religiøse temaer og politiske budskaber. Blandt hans mest kendte skuespil er Ordet (1925), Han sidder ved smeltediglen (1938) og Niels Ebbesen (1942). Hans dramatik var inspireret af bl.a. Shakespeare og Ibsen og kombinerede historiske fortællinger med samtidige problemstillinger.
Modstand mod nazismen
Under den tyske besættelse af Danmark blev Kaj Munk en fremtrædende stemme i modstanden mod nazismen og den danske samarbejdspolitik. Han kritiserede åbent jødeforfølgelse og diktatur og brugte både prædikener og offentlig debat til at udtrykke sin modstand. På trods af advarsler nægtede han at tie og blev derfor betragtet som en trussel af besættelsesmagten.
Død og eftermæle
Den 4. januar 1944 blev Kaj Munk arresteret af Gestapo og senere fundet myrdet nær Silkeborg. Hans død vakte stor sorg og forargelse i Danmark og styrkede modstandsviljen i befolkningen. Han blev begravet ved Vedersø Kirke, hvor han havde virket som præst
I dag huskes Kaj Munk som en modig frihedskæmper, en betydningsfuld dramatiker og en central skikkelse i dansk kulturhistorie. Hans liv og værk er fortsat genstand for forskning og formidling, og hans hjem i Vedersø er bevaret som mindested.