Johanne Korch (1882–1950) – Danmarks glemte folkeforfatterinde
Baggrund og tidlig liv
Johanne Sofie Korch blev født den 7. september 1882 i Over Holluf på Fyn som den yngste i en søskendeflok på syv. Hendes forældre, lærer Ole Rye A. Korch og Mette Kirstine Raben, var fra et miljø, hvor dannelse og borgerlige dyder blev prioriteret højt. En af hendes ældre brødre var den senere berømte forfatter Morten Korch (1876–1954), kendt for sine folkelige romaner om det danske landliv.
Johanne voksede op i et hjem, hvor litteratur og fortælling fyldte en del, og det er sandsynligt, at det stimulerede hendes interesse for det skrevne ord. Hun blev senere gift med salgschef Niels Oskar Davidsen i 1906 og fik børn, men begyndte først for alvor at skrive og udgive senere i livet.
Forfatterskab
Debut og gennembrud
Johanne Korch debuterede i 1927 med en fortælling i Ugens Nyheder, men det var i 1936, at hun fik sit folkelige gennembrud med romanen Efter Vinter kommer Vaar. Herfra fulgte næsten årlige udgivelser, der hurtigt blev meget populære blandt især kvindelige læsere.
Hun skrev i en genre, man ofte har kaldt “hyggeromaner” – en form for folkelig og letlæselig skønlitteratur, ofte med romantiske, moralske og psykologiske temaer. Korch beskæftigede sig især med kvindeliv, familierelationer, ægteskab, livets op- og nedture og menneskets kamp mellem pligt og følelse. I en tid præget af social forandring og usikkerhed – især under og efter 2. verdenskrig – tilbød hendes bøger trøst, genkendelighed og håb.
Stil og temaer
Hendes fortællinger udspiller sig ofte i hjemlige miljøer, og hovedpersonerne er typisk kvinder i midten af livet, som står over for valg, sorger og forandringer. Fortællingerne er realistiske, men ikke naturalistiske – der er en underliggende tro på, at kærlighed, tro og ægte menneskelighed kan overvinde livets vanskeligheder. Sproget er ligetil og fortællemæssigt lineært. Selvom Korch ikke eksperimenterede med formen, kunne hendes værker være dybt vedkommende, særligt for samtidens kvindelige læsere.
Udvalgte værker
Nogle af hendes mest kendte og elskede romaner inkluderer:
- Efter Vinter kommer Vaar (1936) – hendes gennembrud, en fortælling om tab og fornyelse.
- Den gamle Gaard (1937) – en klassisk fortælling om slægt og sted.
- Den rige Enke (1938) – en historie om valg og værdier.
- Naar Isen brister (1944) – en roman om moralsk opvågning og kærlighedens kraft.
- Skæbnens Spil – en af hendes senere, modne værker, hvor familiehemmeligheder spiller en central rolle.
Disse bøger blev solgt i store oplag og læst bredt over hele landet. I 1949 blev hun kåret som boghandlernes yndlingsforfatter, og flere af hendes bøger blev senere filmatiseret.
Modtagelse og eftermæle
Mens læserne elskede hende, havde kritikerne det ofte svært med Johanne Korch. Hendes bøger blev kaldt “banale” eller “sentimentale” af visse litteraturkritikere, og hun blev sjældent nævnt i samme åndedrag som modernistiske forfattere som Karen Blixen eller Tom Kristensen. Men det ændrer ikke ved hendes betydning: hun var en af de mest læste danske forfattere i 1930’erne og 1940’erne – og i en periode solgte hun endda bedre end sin bror Morten Korch.
I dag er der en fornyet interesse for hendes forfatterskab – ikke kun som populærkultur, men også som en del af den danske kvindelitteraturhistorie og som eksempel på litteratur skrevet for kvinder og af kvinder i en tid, hvor kvindeliv sjældent blev taget alvorligt i det litterære hierarki.
Død og arv
Johanne Korch døde den 30. oktober 1950 efter længere tids sygdom. Hendes bøger blev dog læst langt op i 1960’erne og 70’erne, og enkelte værker har siden været genoptrykt.
Hun efterlod sig et omfattende og læst forfatterskab, som stadig siger noget om den danske folkesjæl og især om kvinders liv, længsler og styrke i det 20. århundredes første halvdel.