Jette Drewsen (født 10. december 1943 i Hvejsel ved Vejle) er en markant dansk forfatter, der har spillet en central rolle i udviklingen af moderne kvindelitteratur i Danmark. Hendes forfatterskab spænder over fem årtier og er præget af en dyb interesse for kvinders livsvilkår, identitet og sprog.
Baggrund og tidlig karriere
Drewsen er datter af dyrlæge Svend Aage Drewsen og Edith Ebbesen. Hun blev student fra Viborg Katedralskole i 1962 og påbegyndte psykologistudier ved Københavns Universitet, som hun dog ikke fuldførte. Som 21-årig blev hun gift med journalisten Hans Holmberg, og parret fik tre børn, inden ægteskabet blev opløst i 1971 .
Drewsen debuterede som forfatter i 1972 med romanen Hvad tænkte egentlig Arendse?, der skildrer en hjemmegående småbørnsmors frustrationer og længsler. Romanen blev betragtet som en milepæl i dansk kvindelitteratur og satte fokus på kvinders rolle i samfundet .
Forfatterskab og temaer
I 1970’erne udgav Drewsen flere romaner, herunder Fuglen (1974), Pause (1976) og Midtvejsfester (1980), der alle udforsker kvinders identitet og sociale roller i dialog med tidens kvindebevægelse . Hendes værker fra 1980’erne, såsom Ingen erindring (1983) og Udsøgt behandling (1986), udvider perspektivet til samfundskritiske skildringer med mord som omdrejningspunkt.
I 1990’erne skrev hun trilogien Lillegudsord (1992), Jubeljomfru (1993) og Filihunkat (1994), der følger pigen Ellas opvækst i 1950’erne og undersøger temaer som identitet og sprog. Senere værker inkluderer Jorden er nær (1997), Lisbets søster (2001), Det inderste råstof (2004) og novellesamlingen Oven for klinten (2007) .
Sprog og stil
Drewsens forfatterskab er kendetegnet ved en nyrealistisk stil og en dyb interesse for sprog. Hun har beskrevet, hvordan forskellige former for dansk sprog i hendes barndom påvirkede hendes opfattelse af identitet og kommunikation .
Anerkendelser og indflydelse
Drewsen har modtaget flere priser, herunder Herman Bangs Mindelegat (1985), Henrik Pontoppidans Mindelegat (1993) og Beatrice-Prisen (1994). I 1992 var hun formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære afdeling, og siden 1994 har hun modtaget livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond .
Hendes arbejde har haft stor indflydelse på dansk litteratur, især inden for kvindelitteratur, hvor hun sammen med forfattere som Suzanne Brøgger og Kirsten Thorup har været med til at forme debatten om kvinders rolle i samfundet.