Beskrivelse
En køkkenhave kan designes så den både er til pryd og nytte, hvilket forfatterne selv har gjort i deres egen køkkenhave. Derudover tager landskabsarkitekterne Louise Risør og Jacob Fischer dig med på en haverejse til Europas kendte og mindre kendte haver, hvor køkkenhaven spiller hovedrollen. Med afsæt i de mange referencer har forfatterne designet ti konkrete forslag til, hvordan din køkkenhave er til pryd og nytte i en samlet komposition med resten af haven. Bogen “Smuk køkkenhave” er rigt illustreret med fotos og planer, som kan inspirere dig til at starte din egen køkkenhaverevolution.