Beskrivelse
Mens man i ny vestlig pædagogisk litteratur stadig kan finde en stærk tro på skolens/uddannelsens muligheder i sig selv uden væsentlig ændring af samfundet, knytter Freire en fast forbindelse mellem pædagogik og politik. Hans udgangspunkt som kristen mærkes i hans etiske målsætning: menneskets bestemmelse er at blive fuldstændigt menneskeligt – og i hans syn på revolutionen som en kærlighedshandling. Men hans holdning til praksis er stærkt præget af marxismen (især Mao, Fanon og cubanerne) : dialog og kritisk tænkning: at fremstille virkeligheden som et problem; at bevidstgøre (i modsætning til at indoktrinere) de undertrykte om undertrykkelsen, d.v.s. at problematisere den og skabe mulighed for revolutionær handlen; en dialogisk handlingsteori, hvor de revolutionære ledere befinder sig i en fortsat dialog med de undertrykte, en dialog der efter magtovertagelsen må fortsætte i en kulturrevolution . Freires bøger bygger på egen praksis med alfabetiseringskampagner i Brasilien og Chile; i dag er han rådgiver for Kirkernes Verdensråd. Freires tanker kan vi på europæisk grund møde tilnærmelsesvise paralleller til hos den kritiske teori, således hos Erling Dale Pedagogikk og samfunnsforandring – og varmt inspirerende i den pædagogiske debat, hvor viljen er at bygge undervisning på de undervistes forudsætninger og gennem bevidstgørelse sætte dem i stand til at ændre deres og samfundets vilkår. F
