Beskrivelse
Strikstoffer (frotté, jersey m.m.) er et meget yndet beklædningsstof, og da det er rimeligt billigt og meget nemt at sy i, vil der sikkert blive efterspørgsel på denne meget instruktive og indbydende bog, der kan benyttes af nybegyndere. Der er et kort indledende afsnit om strikstoffernes historie og fremstilling, et instruktivt afsnit om syteknik, og resten, ca. 1/2 af bogen, er vejl. til syning af en lang række modeller: nederdele, kjoler, veste, babytøj, bukser m.m. baseret på de medflg. grundmønstre, der er tegnet til alle størrelser fra baby til voksne kvinder og mænd. De fleste af modellerne er tidløse, andre mere nutidsprægede. Der er anvisninger på applikation og stoftryk til tøjet.