Beskrivelse
Gammel lektørudtalelse: Selv om det i år er ti år siden spionen oberst Wennerström blev pågrebet af det svenske sikkerhedspoliti, er han næppe glemt af det danske publikum. Hans erindringer skulle derfor kunne vække en tilsvarende debat i de danske massemedier, som det var tilfældet i de svenske ved bogens originaludgivelse sidste år. Den nyfigne læser, som er opflasket med agent 007 og hans meriter, vil imidlertid blive slemt skuffet. Her er hverken speedbåde, maskinpistoler eller skønne damer med ædelsten i navlen. Ja, der forekommer slet ingen damer i bogen, og selve personen Wennerström forbliver sært uvirkelig for én under læsningen. Det er simpelthen en, noget tør kronologisk redegørelse for hændelsesforløbet, uden alvorligt forsøg på selvanalyse. Indirekte tegnes et billede af en svag mand, med ønske om at være placeret i begivenhedernes centrum, og med en naiv fornemmelse af at bidrage til verdensfreden ved at udlevere tekniske oplysninger til den formodet svageste part af de to store,russerne. Det er altså ikke nogen inspirerende litterær oplevelse, men udover aktualitetsværdien ligger bogens værdi utvivlsomt i den monotone beskrivelse af spionaffærerne. Sådan foregik de dengang, og sådan foregår de i dag, hvor de enkelte landes efterretningstjenester stykker et ufuldkomment helhedsbillede sammen af mange bitte små informationer. Det er en måske nok ufrivillig, men alligevel grundig afdramatisering af det ofte glorificerede agenthåndværk.
