Beskrivelse
Knud Thomsen, 56, voksede op på Chr.havn som den ældste af en flok på 7, hvoraf 3 døde som små. Bogen om Svend Eriks opvækst fra det 6. til 14. år er selvbiografisk: som 7-årig får han ansvar for at de små søskende blir vasket, får mad og bringes i vuggestue og asyl – snart efter passer han tillige en avisplads om morgenen. Et under at han klarer sig i skolen, ovenikøbet så godt, at han får tilbudt mellemskolen. Men ikke engang et år i 8. kl. er der råd til, og læreplads hindrer krigen ham i at få. Efter 25 år som ufaglært, blir han arkivar i LO og SID, hvor han er endnu, altså stadig ufaglært. Svend Erik var ikke et robust barn – ophold på hospital og julemærkesanatorium afbryder den slidsomme hverdag, hvor børnene opdrages strengt med klø i hjem og skole. Dog gir skildringen af moderen og stedfaderen et billede af et varmt og kærligt familiesammenhold med tryghed for børnene. Men ordentlige chancer fik han aldrig, med den pauvre skolegang. K.T. fortæller mundret og nøgternt i korte afsnit, lyslevende om 30’ernes historie – hverdagen af igår. Bogen er velegnet til sammenlignende samfundsorientering for unge og voksne – men også som reel fortælling godt støttet af fotos af den lille familie og dens omgivelser.
