Fru Gyllembourg-Ehrensværd: Fortællinger

50,00 kr.

Indbundet. 671 sider. Stand: 5 ud af 6 stjerner.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 10197 Kategori: Tags: ,

Beskrivelse

2 Bind. Thomasine Christine Buntzen, gift Heiberg og friherreinde Gyllembourg-Ehrensvärd (4. november 1773 – 1. juli 1856) var en dansk forfatterinde. Hun er nært forbundet med to andre af tidens førende forfattere, da hun i nogle år (1790-1801) var gift med P.A. Heiberg og i dette ægteskab blev moder til Johan Ludvig Heiberg. Hun var en af sin tids førende danske romanforfattere. I andet ægteskab var hun gift med friherre Carl Frederik Gyllembourg-Ehrensvärd. Thomasine Gyllembourg var 53 år, da hun begyndte sit forfatterskab. Hun skrev i 20 år og fik udgivet 24 fortællinger på i alt ca. 3000 sider. I modsætning til tidens andre forfattere skrev hun om emner fra samfundets dagligliv. Thomasine Gyllembourg holdt strengt på sin anonymitet, selv om det hurtigt blev kendt, hvem der havde skrevet disse romaner, som hun kaldte ”Hverdags-historier.” Thomasine Gyllembourgs fortællinger giver et billede af livet i 1800-tallet. Trods sin beskedenhed var hun stadig en oprørsk kvinde – og blev en af Danmarks første kvindelige forfattere. Den første kommercielle succes. Den første danske bestseller-forfatter. Madame de Staël havde med sine romaner skabt begrebet bestseller, og Thomasine Gyllembourg fulgte godt med. Søren Kierkegaard var begejstret for hendes prosa. Den adskilte sig klart fra Knud Lyne Rahbeks, ved sin evne for at skildre hvad som helst og hvem som helst med indfølelse. Hvor Rahbek ikke kunne få sine personer ædle nok, var hun fascineret af individernes særheder. Hun minder i det om Jane Austen. Forskellen mellem den gang og nu er et gennemgående tema. I modsætning til Jane Austen har Gyllembourg svært ved at skildre mænd “indefra”, de er ofte stive og sære. Kvinderne er meget mere vellykkede.
Indhold i bind 1: En Hverdags-Historie; Den magiske nøgle; Drøm og virkelighed; Extremerne; To tidsaldre. Indhold i bind 2: Familien Polonius; Slægtskab og djævelskab; Mesalliance; Ægtestand; Jøden; En episode.

Yderligere information

Vægt 1600 g
Placering

(STORT FORMAT)