Beskrivelse
I Fagre nye verden skildrer forfatteren med bidende ironi, hvordan det vil gå, om menneskene hengiver sig ubetinget til “fremskridtets velsignelser”. Kemi og elektroner vil styre os indtil de mindste enkeltheder,børn bliver født og “dyrket” på flasker, hjerner trimmes, karakterer omformes efter den altbeherskende stats behov. Kun et våben har mennesket tilbage imod sig selv: protesten. Det er dette våben, Huxley sliber på sin hvæssende pen.
